Et møde, der skabte klarhed
Susanne har arbejdet son fysioterapeut hos FysioDanmark Hobro i over 20 år. Hun er ansat i fleksjob, som er en ordning, der gør det muligt at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, selvom helbredet ikke rækker til fuld tid.
For Susanne har fleksjobbet været en uvurderlig mulighed for at bevare både faglighed, kollegaskab og en meningsfuld hverdag. Men da hun i juni mødte op til et rutinemøde med ledelsen, fik hun en overraskelse: Klinikken havde ensidigt besluttet, at hun skulle halvere sin arbejdstid.
”Jeg var helt paf. Jeg følte mig umyndiggjort og havde aldrig oplevet noget så nedladende før,” fortæller Susanne.
Fagforeningen trådte til
Susanne kunne ikke slippe følelsen af, at noget var galt. Havde ledelsen virkelig ret til at træffe beslutningen uden hendes samtykke? Hun meldte sig ind i Fysioterapeuternes Fagforening og kort efter var sagen i gang.
“Jeg kunne ikke forstå, at ledelsen bare kunne tage beslutningen hen over hovedet på mig. Jeg følte, jeg var nødt til at have nogen, der kunne tale min sag,” siger hun.
Fagforeningen gik straks ind i sagen og koblede Serviceforbundets socialrådgivere på. Det blev besluttet at samle alle parter til en rundbordssamtale på klinikken: Susanne, kommunens repræsentant, fagforeningens folk og klinikkens ledelse.
Rundbordet skabte klarhed
Mødet blev vendepunktet. Allerede fra start var fokus på at få ryddet misforståelser af vejen og finde en fælles løsning. “Den administrerende direktør begyndte med at give mig en undskyldning,” fortæller Susanne.
Samtalen kom hurtigt til at handle om løsninger frem for uenigheder. Kommunens repræsentant slog fast, at Susanne havde ret til at fortsætte i sin nuværende beskæftigelsesgrad. Fagforeningen hjalp med at sikre, at alle misforståelser blev ryddet væk.
“Jeg blev bekræftet i, at det var grebet helt forkert an, og at jeg har rettigheder. Det gav ro at have fagforeningen med. Tonen var god, og alle ville det samme: en løsning, der holdt sig til reglerne,” siger hun.
En afklaring og ro i maven
Resultatet blev, at Susanne kunne fortsætte sit fleksjob i samme omfang som før. ”Jeg var meget glad for, at vi fandt en løsning. Jeg er glad for mit arbejde og mine kollegaer, og jeg føler stadig, jeg kan bidrage. Det betyder meget for mit selvværd og min livsglæde,” siger hun.
Susanne håber, at hendes historie kan hjælpe andre i samme situation:
”Man skal ikke tro, at man er mindre værd, fordi man er i fleksjob. Vi har stadig rettigheder og man kan stadig bidrage med en masse,” understreger hun.
Sagen endte som en fælles løsning mellem Susanne, klinikken og kommunen - med fagforeningen som garant for, at reglerne blev fulgt, og at samarbejdet kunne fortsætte.
Historien viser, at når man står i en svær situation, gør det en forskel at have den rigtige fagforeningen i ryggen.
