29. okt. 2026

Invitation: Boglancering og fejring af vores 2-års fødselsdag

Du inviteres til boglanceringen af Bjarne Henrik Lundis nye bog: "De tillidsvalgte - Lønmodtagernes stemme”, hvor Fysioterapeuternes Fagforenings formand Signe Lærke Børsting medvirker i første kapitel. Boglanceringen foregår på fagforeningens 2-års fødselsdag.

Billede til nyheden Invitation: Boglancering og fejring af vores 2-års fødselsdag

Kom med til boglancering og en hyggelig eftermiddag i fællesskabets tegn!

Tirsdag den 10. november inviterer vi til lanceringen af den nye bog ”De tillidsvalgte – Lønmodtagernes stemme” af Bjarne Henrik Lundis.

Bogen sætter fokus på de tillidsvalgte, der hver dag arbejder for bedre vilkår, trivsel og fællesskab på arbejdspladserne. Gennem personlige fortællinger giver den et indblik i deres arbejde, udfordringer og betydning for fagbevægelsen.

I bogens første kapitel møder vi Fysioterapeuternes Fagforenings egen formand, Signe Lærke Børsting. Hun fortæller om sit arbejde for bedre vilkår for privatansatte fysioterapeuter og om betydningen af at stå sammen.

Til boglanceringen kan du høre både forfatteren og Signe fortælle om bogen og historien bag.

Og så falder arrangementet på en ganske særlig dag: Fysioterapeuternes Fagforening fylder nemlig 2 år! Det vil vi selvfølgelig også gerne markere sammen med jer.

Praktisk information

📅 Dato: Tirsdag den 10. november 2026

🕒 Tid: Kl. 15.00–17.00

📍 Sted: Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby

Program

Kl. 15.15 byder Serviceforbundets forbundsformand, John Nielsen, velkommen. Herefter fortæller Bjarne Henrik Lundis om sin nye bog, og Signe Lærke Børsting deler sin historie og fortæller om sin medvirken.

Efter oplæggene er der mulighed for at købe bogen, få den signeret og tage en snak med forfatteren og Signe.

Vi byder på drikkevare og lidt lækre snacks, så kig forbi til en hyggelig fyraften med gode snakke og fællesskab.

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

 

Relaterede nyheder