20. dec. 2024

Overenskomst med Klinikken for Muskelterapi

Vi har indgået vores anden overenskomst. Denne gang med Klinikken for Muskelterapi der har klinikker i henholdsvis Aarhus og Holbæk.

Billede til nyheden Overenskomst med Klinikken for Muskelterapi

Med den nye aftale er endnu en del af privatområdet dækket af ordnede forhold efter den danske model.

Det betyder, at du som ansat over en bred kam er sikret bedre end på Basiskontrakten.

Det betyder også, at vi i Fysioterapeuternes Fagforening på under fem uger er lykkedes med at sikre de ansatte fysioterapeuters løn og vilkår. Ved at lukke smuthullet for mulig løndumpning op til 100.000 kroner, der er forskellen på

Basiskontrakten og den kommunale overenskomst for en fysioterapeut med fire års erfaring. 

Det har vi nu gjort to gange. 

Du er som ansat for eksempel sikret:

  • En grundløn på 31.927 kroner som nyuddannet fysioterapeut de første to år.

  • Har du mere end to års anciennitet er din grundløn 36.114 kroner.

  • 6. ferieuge beregnes fra din ansættelses første dag – ikke først efter 9 måneder

  • Ferietillæg på 2,83% – i modsætning til Basiskontraktens ene procent.

  • En ekstra årlig fridag på den 1. maj

  • Betalt frokost – så du er kortere tid væk fra din familie

  • Bedre barselsforhold med flere uger med bedre løn, samt fuld pension i den ulønnede del.

  • Ret til tillidsrepræsentant 

Hvis du gerne vil have overenskomst der, hvor du er i dag, kan du melde dig ind i Fysioterapeuternes Fagforening med dine kolleger, og så tager vi dialogen med din klinikejer.

Relaterede nyheder