Presse

Ny fagforening vil indhente lønefterslæb på 99.031,-

Praktiserende fysioterapeuter får nu en ny mulighed for at vælge en fagforening. En fagforening, der er fri for deres arbejdsgiveres interesser.

Den nye fagforening hedder Fysioterapeuternes Fagforening og bliver en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) via Serviceforbundet.

Fysioterapeuternes Fagforening vil arbejde målrettet for at overenskomstdække de fysioterapeuter, der arbejder i den private sektor. Der er ikke overenskomst i dag mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

I dag er det laveste niveau for en praktiserende fysioterapeut med fire års anciennitet 35.000 inklusive pension om måneden. Det er et bundniveau, der er dikteret af den såkaldte Basiskontrakt.

  • "Mange fysioterapeuter har i mange år oplevet, at mindstebeløbet også ender med at blive deres endelige løn. Uden en reel forhandling. De har ingen rygdækning fra deres forening. Det sker sideløbende med, at klinikejerne har midler til at købe ydernumre til priser i millionklassen og udvide arbejdsgivernes selskaber til store kæder. Så der er penge til fair lønninger," siger formand i den nye forening, Signe Lærke Børsting.

De ansatte fysioterapeuter har indtil i dag kun haft mulighed for at være medlem i Danske Fysioterapeuter, en brancheforening, hvor de ansatte er organiseret med de selvsamme arbejdsgivere, der har interesse i, at deres løn er så lav som muligt.

Klinikejerne udgør under 5 procent af medlemmerne i Danske Fysioterapeuter, men sidder på omkring 25 procent af Repræsentantskabet, ligesom arbejdsgivernes interesser er tungt repræsenteret i regionale bestyrelser og udvalg med nuværende eller tidligere klinikejere.

Desuden er det ikke muligt at tage kampskridt som strejke eller lockout i den interne arbejdsmarkedsmodel.

Stor stemme til arbejdsgivere – ingen stemme til ansatte

I weekenden 8.- 9. november 2024 forkastede Repræsentantskabet, der er den højeste myndighed i Danske Fysioterapeuter, et forslag om, at alle deres medlemmer havde ret til en rigtig overenskomst. 

Det betyder, at der ikke bliver gjort noget nævneværdigt ved vilkårene for praktiserende fysioterapeuter de næste 3 år.

  • "Når man er imod en overenskomst for sine medlemmer, så er man ikke længere en fagforening for medlemmerne. Så er man bare en forening. Vi taler om mellem 3.000-5.000 fysioterapeuter, der har betalt det samme kontingent som kollegerne i det offentlige, der er på overenskomst," siger formand Signe Lærke Børsting og fortsætter: 

  • "Der er behov for en ny fagforening, der arbejder efter en metode, som vi ved, virker. Nemlig den danske model, hvor vi kan sætte os ligeværdigt til forhandlingsbordet med klinikejerne som modpart. Og hvor arbejdsgiverne er organiseret i deres egen forening." 

Fysioterapeuternes Fagforening havde deres stiftende generalforsamling søndag den 10. november 2024 dagen efter repræsentantskabsmødet i Danske Fysioterapeuter.

Mandag den 11. november meldte fysioterapeuterne sig som fuldgyldigt medlem af Serviceforbundet. Det betyder blandt andet, at der er adgang til en velsmurt administration, specialiserede advokater, erfarne forhandlere – samt adgang til Serviceforbundets strejkekasse fra dag 1.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der alle er autoriserede fysioterapeuter. Bestyrelsesmedlemmerne består af Mikkel Sloth Nørgaard, Emilie Mott og Laura Beyer Nielsen. Næstformand er Morten Topholm, og Signe Lærke Børsting er valgt som formand. 

Alle i bestyrelsen har tidligere arbejdet eller arbejder i dag i praksissektoren. Desuden har de en bred erfaring med fagforenings- og tillidsrepræsentantarbejde bag sig.

Stærkt fællesskab og kritisk blik på lønsedler

Fysioterapeuternes Fagforening bliver gennem medlemskabet af Serviceforbundet, også en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Det betyder, at man nu som fysioterapeut kan slutte sig til 1,3 millioner danske lønmodtagere i kampen for bedre vilkår og fair løn.

  • "Det er vores mål at tegne overenskomster for de privatansatte fysioterapeuter, der ikke er dækket i dag. Fagforeningen er endnu ikke et døgn gammel, og vi har allerede modtaget adskillige indmeldelser. Ligesom vi har fået kontakt med en lille håndfuld arbejdsgivere, der er interesserede i at tegne en rigtig overenskomst med os," siger formand Signe Lærke Børsting.

Varsler mere tryghed til praktiserende fysioterapeuter

Formanden peger på, at mange medlemmer nok vil opleve en væsentlig anden grad af tryghed som medlem af Fysioterapeuternes Fagforening. En lønundersøgelse fra 2023 afslører, at 44 procent af de praktiserende fysioterapeuter ikke får den løn eller pension, de har ret til i forhold til den kontrakt, de er ansat på i dag.

  • "Vi kommer til at kigge kritisk på vores medlemmers lønsedler. Og fordi vi er 100% fri for arbejdsgiverens interesser, er det også min forventning, at flere klinikejere skal vænne sig til at høre fra fagforeningen – og i sidste ende vores advokater – efterhånden som vi afdækker, at vores medlemmer ikke får det, de har krav på i dag," siger hun og fortsætter:

  • "Fysioterapeuternes Fagforening vil drive den slags gammeldags fagforeningsarbejde, som vi ved, virker. Og opdager vi en fejl på din eller din kollegas lønseddel, så er det naturligt for os at undersøge, om der er orden i sagerne på hele din arbejdsplads."

Det er muligt for Fysioterapeuternes Fagforening at føre sager for medlemmer, der i dag er ansat på en såkaldt Basiskontrakt, da der er tale om en privatretlig aftale – og ikke en reel overenskomst.

Derfor har fysioterapeuter i praksis behov for en dedikeret fagforening

Her er forskellen på en basiskontrakt og en rigtig overenskomst

Fysioterapeuter i praksis er ansat på en såkaldt Basiskontrakt efter en intern arbejdsmarkedsmodel, der blev vedtaget i Danske Fysioterapeuter tilbage i 2017.

Basiskontrakten er ikke en kollektiv aftale som overenskomster efter den danske model. I stedet er der tale om en privatretlig aftale.

Det har flere konsekvenser.

Blandt andet har lønmodtagerne ikke mulighed for at strejke, og arbejdsgiverne har ikke mulighed for at lave lockout for at lægge pres på forhandlingerne.

Der er ligeledes ikke adgang til arbejdsretten, så man kan få en uenighed løst hurtigere end i det privatretlige system.

Og der findes ikke et tillidsrepræsentantsystem, der kan formidle løsninger i uenigheder mellem ansatte og klinikejere.

Advokater og konsulenter advarede i 2017 om, at arbejdsgiverne kunne få overtaget

Tilbage i 2017 lavede Danske Fysioterapeuter et grundigt forarbejde, inden man besluttede at lave den såkaldte Interne Model, der var en af tre mulige veje at gå.

Den interne model tager ikke højde for de modstridende interesser, der altid vil findes mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Hvor den ene part gerne vil minimere sine udgifter, mens den anden gerne vil forbedre sin løn.

I det juridiske bilag skrev Lind Advokater:

“En pligtmæssig anvendelse af en standardaftale kan indebære en begunstigelse af arbejdstagersiden på bekostning af arbejdsgiversiden eller vice versa. Der vil også kunne rejses spørgsmål om hvorvidt, der på usaglig vis sker en begrænsning af medlemmernes frie erhvervsudøvelse.”

Fysioterapeuter i praksis står nu i den forudsete situation, hvor arbejdsgiverne kan nøjes med at betale en løn, der ligger 20 procent lavere end en tilsvarende løn for en fysioterapeut, der er ansat i kommunen.

Konsulenter fra Radius forudså virkeligheden i 2024 som et skrækscenarium

Det var ikke kun advokaten, der forudså, at den interne model kunne ende med at have slagside. På side 16 i rapporten skriver konsulenterne fra Radius:

"DFys er meget afhængig af indehavernes/arbejdsgivernes velvilje og implementering af standardkontrakten. Ender modellen med ikke at blive omsat til praksis i væsentligt omfang, udfordrer det DFys’ troværdighed både internt og eksternt.

De omtalte tendenser på arbejdsmarkedet kan også ende med at nødvendiggøre stærkere skridt end en standardkontrakten overenskomst – fordi der ikke er hjælp at hente hos lovgivere. Skrækscenariet indebærer en skæv udvikling på arbejdsmarkedet, og et voksende antal fysioterapeuter, der er i fare for at blive ”prekariseret”."

I dag ser vi, at en fysioterapeut med fire års anciennitet halter 99.031 kroner efter i den sikrede løn i forhold til sin kommunalt ansatte kollega, der har den samme erfaring. Og det efterslæb har eksisteret i syv år.

Hvordan kan man sige, at den interne model fejler på 7. år?

Tilbage da Danske Fysioterapeuter vedtog at gå med Basiskontrakten og den såkaldte interne arbejdsmarkedsmodel satte man 4 mål, som den nye model skulle leve op til.

Her er de 4 mål fra 2017 fulgt op af virkeligheden i 2024.

Mål 1:

"De gældende standardansættelseskontrakten og standardlejekontrakten efterleves og leder til, at individuelle kontrakter for privatansatte fysioterapeuter og lejere som minimum ligger på et niveau svarende til standardkontrakterne."

En stikprøve fra efteråret 2023 viser, at 44 procent af fysioterapeuterne ikke får den løn og pension, de har krav på. 

 

Mål 2:

"Nævnet og de sanktionsmuligheder, som nævnet råder over, skal i tilfælde af tvister har været i anvendelse."

Der kommer ingen sager i nævnet. Fysioterapeuter fra praksissektoren, der søger hjælp oplever et sekretariat, der i vid udstrækning siger, at de ikke kan hjælpe, når der ikke er overenskomst. Derfor kommer sagerne aldrig frem til nævnet.

Mål 3:

"Medlemmer, som er arbejdsgivere og ansatte på det private område, er tilfredse med den nye arbejdsmarkedsmodel."


Stemmeprocenten ved en genforhandling af Basiskontrakten i sommeren 2024 var som følger:

  • Lønmodtagerne: 29% 
  • Arbejsgiverne: 32%

Til sammenligning har hovedorganisationen Akademikerne, som Danske Fysioterapeuter er en del af, en stemmeprocent ved overenskomster, der ligger i midten af 40'erne.

 

Mål 4

"Organisationsprocenten blandt medlemmer, som er arbejdsgivere og ansatte på det private område, er stigende."

Organisationsprocenten er faldende i 2024, og tilbagegangen har aldrig været værre. Sidste år mistede Danske Fysioterapeuter cirka 500 medlemmer.

Derfor kunne man ikke lave ændringen i Danske Fysioterapeuer

Arbejdsgiverne har sat sig på de vigtigste poster i Danske Fysioterapeuter. De har udgjort 25 procent af Repræsentantskabet i Danske Fysioterapeuter, mens de udgør mindre end fem procent af medlemmerne i hele foreningen.

Siden 2017 har der været gentagne forslag om, at fysioterapeuter skulle have en rigtig overenskomst, ligesom deres kolleger i det offentlige og på det private arbejdsmarked.

Og selvom man godt kan indgå reelle overenskomster med for eksempel de fysioterapeuter, der har digitale konsultationer i PensionDanmark eller på privatområdet hos Falck, så er viljen fra Danske Fysioterapeuter væk, når det kommer til at kæmpe for ordnede forhold for de 3.000-5.000 medlemmer, der arbejder i praksissektoren.

Det er også de samme 3.000-5.000, der er ansat hos de flere end 500 klinikejere, som sidder på de tunge poster i Danske Fysioterapeuters politiske organer.

Nedprioriterer dem med den laveste løn

Senest er et forslag om 'overenskomst til alle ansatte fysioterapeuter' blevet stemt ned ved Danske Fysioterapeuters Repræsentantskabsmøde i november 2024.

Det betyder, at fysioterapeuter i praksis igen må vente tre år på, at deres forening kæmper for deres løn og vilkår. Og den model, der hvert år lægger et gulv, der er 99.031 kroner for lavt, får lov at fortsætte.

Hvad laver en fysioterapeut i praksis?

Fysioterapeuter i praksis er oftest ansat på klinikker, der har et såkaldt ydernummer. Et ydernummer giver ret til støtte fra det offentlige, når patienten har en henvisning fra egen læge.

Der er også praktiserende fysioterapeuter uden for klinikker med ydernumre, som heller ikke har overenskomst, men arbejder på en individuel ansættelseskontrakt.

Det betyder, at de offentlige midler fra sundhedsvæsenet, der følger patienter med en henvisning til praktiserende fysioterapeuter, reelt er med til at betale en lavere løn i det private end de lønninger, som det offentlige selv skal betale sine ansatte.

Der er heldigvis gode klinikejere, der betaler en fair løn – hvilket beviser, at der er penge nok i systemet. Viljen er der dog ikke – derfor er der et behov for en rigtig overenskomst efter den danske model.

Kun på den måde kan man hæve niveauet hos de praktiserende fysioterapeuter. Og give de praktiserende fysioterapeuter en rigtig fagforening i ryggen, der sørger for, at vilkårene også bliver overholdt.