🎉 Godt nytår fra Fysioterapeuternes Fagforening! 🎉
Et nyt år er begyndt, og vi er allerede i fuld gang med det meningsfulde arbejde for at varetage vores medlemmers interesser. Uanset om det handler om forhandling af ansættelseskontrakter, sikring af tilgodehavende løn og pension, eller deltagelse i overenskomstforhandlinger for fysioterapeuter i den private sektor, arbejder vi med fuld energi for jer 💪
🏃♂️ Januar i sportens tegn
Årets første måned har især stået i sportsfysioterapiens tegn. En af årets store begivenheder, Sportskongres2025 – også kendt som Scandinavian Sports Medicine Congress – blev netop afholdt i København. Arrangørerne er Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS).
Vi deltog selvfølgelig og oplevede fantastiske rammer, inspirerende oplæg og et stærkt fællesskab blandt dedikerede kolleger og samarbejdspartnere.
Kongressen bød på alt fra nicheområder og opdaterede kliniske retningslinjer til spændende forskning i psykosociale faktorer og performansoptimering. Der var virkelig noget for enhver smag! Samtidig blev det hele krydret med en traditionsrig posterwalk, oral competition og den uforglemmelige gallamiddag.
🌟 Keynotes og takeaways
Tak til arrangørgruppen for det fantastiske setup. En særlig tak går til Stephen Seiler og Brad Schoenfeld, der leverede stærke oplæg under henholdsvis åbnings- og afslutningssessionerne.
👉 ”Those who fail to plan, plan to fail” – Brad Schoenfelds citat opsummerer perfekt den grundige planlægning bag kongressen.
Den vigtigste nyhed fra kongressen kom dog fra DSSF’s generalforsamling: Faglighed er for alle! DSSF’s beslutning om at åbne for medlemskab uafhængigt af fagforening sender et vigtigt signal, som vi i Fysioterapeuternes Fagforening fuldt ud støtter. Vi følger udviklingen tæt og ser frem til, at flere faglige selskaber følger trop.
🎓 Ny kandidatuddannelse på SDU
Kongressen bød også på præsentationen af en ny kandidatuddannelse i sportsfysioterapi på SDU med opstart denne sommer. En spændende nyhed, som vi glæder os til at følge og bringe mere information om i løbet af foråret.
🌱 Tillykke til de nyuddannede fysioterapeuter!
Et stort tillykke til alle jer, der netop har afsluttet jeres uddannelse 👏 Vi glæder os til at møde jer – især jer, der skal arbejde i privat og praksis. Vi håber at kunne være en vigtig sparringspartner og støtte, så I kan skabe det arbejdsliv, I drømmer om.
📅 På gensyn i februar
I februar glæder vi os til at møde studerende på skolerne – første stop er KP, og vi ser frem til spændende samtaler og oplæg.
Ligesom vi er inviteret til et møde med ledernetværket for uddannelsen, som vi også ser meget frem til.
Lad os sammen gøre 2025 til et stærkt år for fysioterapien! 🙌
Signe Lærke Børsting
Formand for Fysioterapeuternes Fagforening
Nyt fra Fysioterapeuternes Fagforening januar 2025
Der er sket meget i Fysioterapeuternes Fagforening, siden vi blev stiftet i november.
